Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti udelukker Koulibaly-salg

Af Mads Bye Marboe
18.04.2019 Kl. 16:40
Napoli kommer ikke til at sælge Kalidou Koulibaly, slår Carlo Ancelotti torsdag fast.

Kalidou Koulibaly er på rygtebasis blevet sendt til Manchester United, men den stærke forsvarsspiller er ikke umiddelbart på vej væk fra Napoli.

Torsdag slår Carlo Ancelotti nemlig fast, at Serie A-giganterne ikke har tænkt sig at sælge senegaleseren.

– Koulibaly er den bedste stopper i verden, og han har plads til forbedring. Han er 150 millioner euro værd, og han er ikke til salg, siger italieneren på pressemødet inden torsdagens Europa League-møde med Arsenal.

– Napoli er ikke nødt til at sælge, præsidenten vil ikke sælge, og det kommer aldrig til at blive diskuteret.

I samme ombæring nedtoner Koulibaly også selv rygterne, der sender ham videre til andre klubber.

– Fremtiden? Jeg er Napoli-spiller, og jeg vil give 100 procent for at vinde noget i denne trøje. Markedet er fuld af snak. Jeg foretrækker fakta, hvilket hjælper os med at vinde og blive endnu bedre sammen.

Koulibaly har spillet 42 kampe i alle turneringer for Napoli i denne sæson. 

Annonce