Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti savner fart: Everton vil leje hurtigløber i United

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2020 Kl. 15:31
Football Insider skriver, at Everton er klar til at leje Daniel James fra Manchester United, hvis chancen er der.

Everton holder nøje øje med Daniel James' situation i Manchester United og kan slå til ved at tilbyde en lejeaftale i januartransfervinduet, hvis The Red Devils giver grønt lys. Det erfarer Football Insider.

En kilde tæt på The Toffees fortæller til mediet, at den walisiske winger, som kom på tavlen for sit land i onsdagens sejr over Finland, er på Carlo Ancelottis ønskeliste, da italieneren føler, at fart er en mangelvare på hans nuværende mandskab.

Merseyside-klubben skulle også have forsøgt at signe James forrige sommer, men måtte i sidste ende erkende nederlag til Manchester United, som signede ham fra Swansea.

Skulle Manchester United være villige til at forhandle, skulle der være tale om en lejeaftale i første omgang, men det er et stort hvis, hvorvidt The Red Devils er klar til at sætte sig ved forhandlingsbordet.

I sommer forsøgte Everton også at leje Sergio Romero, inden man i stedet hentede Robin Olsen som backup, netop fordi Manchester United ikke ville udleje sin målmand til en klub, som de anså som mulige top fire-konkurrenter.

 

 

Annonce