Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti glæder sig over Everton-sejr

Af Søren Nørgaard
11.01.2020 Kl. 21:59
Everton-manager Carlo Ancelotti indrømmer, at sejren var det vigtigste lørdag eftermiddag mod Brighton.

Richarlison blev lørdag eftermiddag matchvinder for Everton, da han i det 38. minut scorede kampens enlige mål mod Brighton. Dermed kom The Toffies tilbage på sejrssporet efter sidste weekends nederlag i pokalturneringen til lokalrivalerner fra Liverpool.

Efter kampen indrømmede Everton-manager Carlo Ancelotti også, at sejren var det vigtigste lørdag eftermiddag.

– Det vigtigste for os i dag var, at vi fik en sejr. Vi leverede en rigtig god præstation i den første time og vi havde chancerne til at score flere mål. Når man kun laver et, så bliver det altid en hektisk slutfase, men vi holdt stand, udtalte den italienske manager efter kampen og fortsatte:

– Jeg synes, at vi forsvarede os rigtig godt og det var dejligt at se spillerne levere sådan en præstation efter et nederlag. Mentalt var det rigtig vigtigt og noget vi kan bruge resten af sæsonen, sluttede Carlo Ancelotti.

Annonce