Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ancelotti bekræfter: Ingen James mod Newcastle

Af Asbjørn Sigsgaard
30.10.2020 Kl. 16:23
Både James Rodriguez og anfører Seamus Coleman misser Evertons kamp mod Newcastle denne søndag

Tidligere på dagen kom det frem, at Everton-stjernen siden Merseyside-opgøret mod Liverpool for små to uger siden har båret rundt på en mindre testikelskade. Og nu har manager Carlo Ancelotti bekræftet, at The Toffees må klare sig uden følte afleveringer fra colombianerens venstrefod denne søndag i Newcastle.

– Vi har Jonjoe Kenny og Jarrad Branthwaite tilbage. James Rodriguez og Seamus Coleman bliver ikke klar, og Lucas Digne og Richarlison har karantæne, udtalte italieneren ifølge Football365.

– (Rodriguez) spillede hele kampen (mod Southampton i sidste weekend, red.) og bar rundt på et lille problem. Nu må han holde sig i ro til denne kamp. Jeg tror, at han er i klar igen til næste kamp (mod Manchester United i den kommende weekend), tilføjer Ancelotti.

Newcastle-Everton har kickoff kl. 15 på søndag.

Annonce