Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Analyse: Halvdelen af PL-klubberne kunne spille uden tilskuere og stadig få overskud

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.08.2018 Kl. 08:48
10 ud af 20 Premier League-klubber kunne have spillet for tomme stadions og fortsat have haft overskud på grund af den nuværende TV-aftale.

£8,3 millarder tjente Premier League-klubberne mellem sig i 2016/17-sæsonen på TV-aftalten, mens billetsalg kun bidrog med en forholdsvis lille andel af klubbernes indtjening.

Således kunne mere end halvdelen af klubberne have haft et overskud før skat, selvom de havde spillet på et tomt stadion hele sidste sæson.

Det viser en analyse, som BBC har foretaget. 

Bournemouth er et godt eksempel på en klub, som sagtens kunne tjene penge uden at have tilskuere på Vitality Stadium, hvor der "kun" er plads til 11,450 publikummer.

Klubben havde en omsætning på £136 millioner i 2016/17-sæsonen, men kun £5,2 millioner stammede fra billetsalg. Det betyder, at for hver pund klubben tjente, udgjorde billetsalget mindre end fire pennies. 

– Fokus er på at generere TV-penge frem for billetsalg, fortæller Dr Rob Wilson fra Sheffield Hallam University til BBC.

– Indtjeningsstrukturerne for klubberne er skiftet, og når du får £120 millioner af Premier League for at sparke en bold rundt, kan du sagtens spille foran et tomt stadion, hvis det er nødvendigt. 

Klubberne er ikke længere afhængige af pengene fra billetsalg, som førhen var blandt de vigtigste indtægtskilder. 

Herunder kan du se de ti klubber fra sidste sæson, som ville have registreret et overskud før skat, selv hvis de havde spillet uden tilskuere.

Men som fan af en Premier League-klubberne skal du næppe være nervøs for, at klubberne pludseligt begynder at spille foran stadioner kun bestående af tomme sæder.

– På en måde mangler de ikke fansene, fordi de får så mange penge fra TV-udbyderne, men alligevel mangler de fansene for at levere et attraktivt produkt, fortæller Dr Rob Wilson.

– Hvor kedeligt ville det ikke være at se en Premier League-kamp blive spillet i et tomt stadion?

 

Annonce