Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amorim i ekstase: Stjerne siger ja til United-aftale

Af Emil Plovgaard
03.05.2025 Kl. 20:28

Harry Maguire ser ud til at have fundet sin plads i Manchester United – og fremtiden kan blive endnu længere i den røde trøje.

Ifølge The Telegraph ønsker den 32-årige stopper at forlænge sin nuværende kontrakt, der i øjeblikket løber til sommeren 2026 efter en nyligt aktiveret étårig option.

Maguire skulle være helt dedikeret til United og håber at afslutte karrieren på Old Trafford – og måske endda fortsætte i en anden rolle i klubben bagefter.

Maguire var tæt på et skifte til West Ham sidste sommer, men handlen faldt sammen, og under Erik ten Hag var han længe i kulden.

Den tidligere anfører blev frataget bindet og lignede længe en mand på vej væk.

Men med Ruben Amorims ankomst er alt vendt. Amorim har gjort Maguire til en nøglefigur i en ny 3-4-2-1-opstilling, hvor englænderens manglende fart ikke længere er en hæmsko.

Den taktiske ændring har forlænget Maguires karriere, og han har leveret stærke præstationer i begge ender af banen.

Både The Athletic og The Telegraph melder, at United ser Maguire som en potentiel klubmand langt ud i fremtiden – også efter han har lagt støvlerne på hylden.

Alt tyder nu på, at Maguire bliver i klubben – og måske endda resten af karrieren.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce