Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Amerikansk komet vil væk - Liverpool lurer i kulissen

Af Jeppe Augustsen
19.10.2021 Kl. 15:46
Liverpool meldes interesseret i den 18-årige angriber, Ricardo Pepi.

I det amerikanske bliver Ricardo Pepi anset for at være et af de største talenter.

Trods sin alder på blot 18 år står han allerede noteret for flere landsholdskampe og adskillige MLS-kampe.

Han spiller til daglig for FC Dallas, men CBS Sports erfarer, at han ønsker at forlade den amerikanske klub.

Liverpool er angiveligt én af flere klubber, som har vist interesse i den unge amerikaner.

FC Dallas foretrækker at sælge ham efter VM i 2022, hvor de føler, at hans værdi vil være på sit højeste, men grundet hans ønske om at komme væk kan de muligvis være presset til at sælge ham før det.

Et bud på 75-95 millioner kroner vil efter sigende være nok til at få FC Dallas til at sælge.

Udover Liverpool er Inter Milan, Bayern München, Dortmund, Wolfsburg, Ajax og Sampdoria også interesseret, og især Wolfsburg og Sampdoria har vist konkret interesse.

Wolfsburg skulle have forhandlet personlige vilkår på plads med Ricardo Pepi, men mangler at nå til enighed med FC Dallas.

Sampdoria har ifølge CBS Sports afgivet et bud på 50 millioner kroner, som MLS-klubben afviste med det samme.

Annonce