Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ambitiøst: West Ham vil byde på Leeds-stjerne

Af Redaktionen
28.01.2022 Kl. 19:46
West Ham vil forsøge at teste Leeds’ vilje til at holde på Raphinha ved at byde på brasilianeren.

Kan Raphinha skifte Leeds ud med West Ham i dette transfervindue?

Ved første tanke er det svært at se for sig, men West Ham har tilsyneladende alligevel tænkt sig at prøve.

Ifølge The Mirror har David Moyes en plan om at styrke offensiven, og han vil med ledelsens opbakning forsøge at lokke Leeds til at sælge Raphinha i løbet af de kommende dage.

Det kan dog vise sig at blive særdeles vanskeligt af flere årsager.

Raphinha er en af Leeds’ bedste spillere, og klubben har tilbudt ham en klækkelig lønforhøjelse for at forlænge den kontrakt, der løber frem til 2024.

Derudover har større klubber end West Ham også vist interesse for den brasilianske kantspiller, der også har gjort sit indtog på landsholdet, hvilket kun har været med til at øge hans markedsværdi.

Hvor meget han skal koste er kun til at gisne om, men Leeds vil meget nødig slippe en af sine største profiler i den nuværende situation, hvor klubben også skal forsøge at undgå nedrykning.

Alligevel forsøger West Ham dog at lokke Raphinha ved at tilbyde ham en pakke, der indeholder europæisk fodbold.

Annonce