Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ambitiøst mål: Greenwood håber på at følge i ikoners fodspor

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.11.2019 Kl. 11:35
Teenage-angriberen sigter efter at blive ligeså effektiv en målscorer som nogle af spillets største gennem tiden.

Det er altid fint at have målsætning, men Mason Greenwood har sat sin barre ekstremt højt. Den kun 18-årige Manchester United-angriber håber nemlig på at kunne efterligne Wayne Rooney og Ronaldo Nazario.

Greenwood står lige nu noteret for tre mål i denne sæson, så der er endnu et stykke vej, men også masser tid til at opfylde sit potentiale.

– Rooney er sådan en stor målscorer, og det ønsker jeg også at være. Han har gjort næsten alt på en fodboldbane, og man skal have sig en rollemodel, fortæller Greenwood til Goal.

Teenageren var for ung til for alvor at have set den brasilianske Ronaldo skabe fodboldmagi på grønsværen, men Greenwood har suget til sig via Youtube.

– Ronaldo havde sin storhedstid for nogle år siden, men min far plejede at vise mig klips af ham. Han spillede for alle disse store hold, siger den unge Manchester United-angriber.

 

Annonce