Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ambitiøst: Everton vil stjæle Manchester Uniteds primære transfermål

Af Morten Bruun Jørgensen
09.04.2020 Kl. 08:09
Jack Grealish har fået en ny bejler, der lover ham guld og grønne skove.

Manchester United vil gerne have Jack Grealish, og De Røde Djævle har virket til at være meget sikre på at købe Aston Villa-stjernen. Nu får de dog konkurrence – og fra en lidt uventet kant.

I dag erfarer Football Insider nemlig, at Everton forbereder et stort bud på Jack Grealish, som skal være klubbens helt store indkøb i sommerens transfervindue.

Ifølge mediet tror Everton endda, at klubben kan lokke den engelske midtbanespiller til Merseyside frem for Manchester, hvor han ellers er det primære transfermål. Det skyldes blandt andet, at Carlo Ancelotti ønsker at bygge sit hold op omkring den kreative midtbanespiller.

Der er nu lagt op til en konkurrence mellem de to Premier League-klubber, der måske endda kan være heldige, at Aston Villa rykker ned fra Premier League og derfor vil være mere tilbøjelige til at sælge sin største stjerne.

24-årige Grealish har kontrakt med kontrakt med Birmingham-klubben frem til 2023.

Annonce