Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ambassadør for VM i Qatar: Homoseksualitet er en farlig ideologi

Af Emil Plovgaard
30.11.2021 Kl. 14:52
Homoseksualitet er "en farlig ideologi, der er ved at blive klam", hvis man spørger denne VM-ambassadør.
Mohamed Aboutrika, der i sin tid som professionel fodboldspiller optrådte 100 gange for Egyptens A-landshold, er kommet opsigtsvækkende udtalelser i en udsendelse, der blev vist på beIN Sports, der har hovedkontor i Qatar.
 
Her har Aboutrika, der er ambassadør for VM i Qatar næste år, udtalt sig særdeles negativt om homoseksuelle og homoseksualitet.
 
Således beskriver egypteren homoseksualitet som en ideologi, der "går imod menneskeheden" og "en farlig ideologi, der er ved at blive klam".
 
– Dette fænomen er ikke kun imod den muslimske natur, men også imod den menneskelige natur, lyder det fra Aboutrika.
 
– Muslimer har en rolle at spille, når det kommer til at bekæmpe homoseksualitet. De vil fortælle dig, at det er en menneskeret, men faktum er, at det er imod menneskeheden, fortsatte Aboutrika.
 
Aboutrika opfordrerede endvidere TV-kanalen til ikke at sende noget LBGT-relateret i forbindelse med dækningen af Premier Leauge-kampe.
Annonce