AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:01:2020 12:26
Alt er næsten på plads: Chelsea sælger Giroud

Chelsea er ved at nærme sig et salg af Olivier Giroud, som har en aftale på plads med Inter.


Det er kun et spørgsmål om tid, inden de sidste detaljer falder på plads og et klubskifte kan blive gennemført.

Sådan lyder meldingen fra den italienske journalist, Nicolò Schira, som på sin Twitter-profil skriver, at Inter og Olivier Giroud er blevet enig om en aftale, der indbringer den franske angriber 30 millioner kroner om året plus diverse bonusser.

Nu mangler Inter kun at blive enig med Chelsea om en pris for landsholdsspilleren, men det ventes at være tæt på overstået. Den italienske klub kommer angiveligt til at skulle betale 37 millioner kroner plus yderligere 11 millioner kroner i bonusser.

Udefra ligner det en god handel for Chelsea, der ellers kunne se frem til at lade Olivier Giroud gå på en fri transfer til sommer. Han har kun spillet 282 minutter i indeværende sæson, og derfor vil Frank Lampard heller ikke savne ham på grønsværen.

Gennem de seneste uger er Olivier Giroud blevet rygtet til Inter, men nu lader det endelig til, at Antonio Conte kan få en rutineret backup til Romelu Lukaku og Lautaro Martinez i angrebet.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED