Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alt afhænger af lokalrivalerne: Derfor kan City ødelægge Uniteds Sancho-signing

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2020 Kl. 09:16
Manchester United er ifølge Daily Mirror ret afhængige af, hvad der sker med bysbørnene fra Manchester Citys appelsag.

Der er stor chance for, at udfaldet af Manchester Citys appelsag hos Den Internationale Sportsdomstol, CAS, får indflydelse på, hvorvidt Manchester United signer Jadon Sancho eller ej denne sommer.

Det skriver Daily Mirror denne søndag.

I øjeblikket er The Citizens ramt af en karantæne, som udelukker dem fra europæiske turneringer de næste to sæsoner.  Sådan som Premier League-tabellen er i skrivende stund, betyder det, at femtepladsen giver adgang til næste års Champions League.

Manchester United ligger på femtepladsen og vil få indtægter på mindst £50 millioner, hvis klubben kvalificerer sig til Champoins League. De penge kan få adgørende betydning for, om The Red Devils kan signe Dortmund-stjernen, hvem den tyske klub fortsat kræver op mod £120 millioner for.

Samtidigt skulle det betyde noget for Sancho selv, at hans kommende klub er repræsenteret i Mestrenes Turnering.  Derfor kan det blive ekstremt vigtigt for Manchester United, at lokalrivalerne taber deres appelsag.

Appelsagen står til at starte den 8. juni og forløbe over sammenlagt tre dage, men der vil formentligt gå en række uger yderligere, før der falder en dom.

 

Annonce