Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alli er fortsat tvivlsom forud for Brighton-opgør

Af Morten Bruun Jørgensen
20.09.2018 Kl. 12:45
Mauricio Pochettino vil først beslutte sig fredag, om Dele Alli kan blive involveret i lørdagens kamp mod Brighton.

Tirsdag aften måtte Tottenham undvære både Moussa Sissoko, Dele Alli og Hugo Lloris grundet skader, og de to førstnævnte var torsdag tilbage på træningsbanen.

Dermed er Dele Alli inde i billedet til at spille den kommende kamp mod Brighton på lørdag, men først efter fredagens træning vil Mauricio Pochettino tage en beslutning om, hvorvidt midtbanespilleren kan spille en rolle mod Brighton.

– Vi har stadig brug for at vente indtil i morgen med at se, om han kan være en del af truppen. Måske skal vi bruge et par dage mere, inden vi involverer ham, siger Mauricio Pochettino ifølge Sky Sports.

Derimod er det næppe sandsynligt, at Moussa Sissoko bliver bragt i spil allerede, for franskmanden har været ude i næsten en måned med en forstrækning.

Samtidig arbejder Hugo Lloris også fortsat alene med at komme sig over sin lårskade.

Annonce