Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alle andre PL-klubber har prøvet det - men ikke Brighton: I aften kan det ske

Af Emil Plovgaard
27.09.2021 Kl. 14:15
Brighton har fået en god start på den indeværende sæson, og mandag aften kan man sætte kryds ud for et helt særligt flueben, hvis The Seagulls snupper de tre point.

19 ud af 20 Premier League-klubber har prøvet det.

At tilbringe en dag på førstepladsen. Dog ikke Brighton, som af den eneste af de nuværende klubber i Premier League ikke har smagt sejrens sødme tilstrækkeligt nok til at kunne erobre tronen.

Det skriver statistiksiden Opta, der samtidig fortæller, at klubben mandag aften kan lave om på den fortælling.

Graham Potters tropper møder Crystal Palace på Selhurst Park, og med en sejr vil The Seagulls skrive sig ind i historiebøgerne – i hvert fald for resten af sæsonen.

En sejr vil bringe Brighton op på en førsteplads med 15 point, da Liverpool på den nuværende førsteplads har 14 point. 

Kampen mellem Crystal Palace og Brighton runder Premier Leagues sjette runde af. Kampen fløjtes i gang 21.00 dansk tid.

Annonce