Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce vurderer: Manchester United kan rykke ned i denne sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.10.2019 Kl. 13:01
Der skal gå meget galt, men Sam Allardyce tør ikke udelukke, at Manchester United rykker ned denne sæson.

Man skal aldrig sige aldrig, og Manchester United befinder sig teknisk set kun to point over nedrykningsstregen i skrivende stund.

Så selvom det ligger langt udover de flestes fatteevne, så tør Sam Allardyce derfor ikke udelukke, at Manchester United rykker ned denne sæson.

– De rykkede ned i 1974 på et tidspunkt, hvor man på papiret havde en fantastisk hold. Derfor kan man aldrig helt afskrive en nedrykning nu, og sæsonen kunne ende katastrofalt, hvis de fortsætter med at have problemer med skader og dårlig selvtillid, udtaler den tidligere engelske landstræner til Talksport.

Særligt én ting bekymrer Allardyce, for som flere medier har påpeget –  og som klubben måske selv har måttet erkende – var det sandsynligvis en fejl at sælge Romelu Lukaku uden at købe en erstatning.

I øjeblikket scorer Manchester United under ét mål i snit per kamp, mens eksempelvis Liverpool ligger på den gode side af to.

– Manchester United har ikke mål nok i sin nuværende trup, og det kan sagtens blive et stort problem. Forhåbentligt bliver det ikke til et problem i den nedre ende af tabellen, men de har godt nok kurs mod den, siger Allardyce.

– Ole Gunnar Solskjær har et stort job foran sig. Jeg ved, at man siger, det er tid til genopbygning, men man kan ikke skille sig af med sin bedste målscorer uden at erstatte ham.

 

 

Annonce