Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce vil genforenes: West Bromwich lurer på angriber hos PL-konkurrent

Af Redaktionen
22.12.2020 Kl. 20:37
West Bromwich er meget interesseret i at hente Andy Carroll fra Newcastle, skriver The Sun.

West Bromwich har haft en hård start på deres tilbagevenden til Premier League.

Lige nu indtager de 19. pladsen i tabellen med kun syv point i 14 kampe.

Forleden blev Slaven Bilic fyret og erstattet med Sam Allardyce på trænerfronten.

Målscoringen  i Premier League har også været et problem for The Baggies, der kun har scoret 10 mål.

Nytiltrådte Sam Allardyce har derfor meldt ud, at han gerne vil have offensiv forstærkning til klubben.

The Sun skriver, at han gerne vil genforenes med Andy Carroll, som han tidligere har været træner for i West Ham og Newcastle.

Andy Carroll er ude i kulden i Newcastle, hvor han ikke får meget spilletid. Derfor vil Sam Allardyce høre Steve Bruce, om han vil slippe angriberen.

Den engelske angriber har kun seks måneder tilbage af sin kontrakt med Newcastle, hvilket betyder, at han kan skifte ganske gratis til sommer.

 

 

 

 

Annonce