Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce om straffespark: Dommeren traf en modig og korrekt beslutning

Af Pelle Rigtrup
11.12.2017 Kl. 07:11
Sam Allardyce er ikke i tvivl om, at dommeren traf den rigtige beslutning, da han i går tildelte Everton et sent straffespark i Merseyside-derbyet.

Liverpool havde fuld kontrol over gårsdagens Merseyside-derby mod Everton, der ikke havde meget at skyde med. The Toffees formåede dog alligevel at hente et sent point med hjem, da Dejan Lovren begik et straffespark, der blev omsat til mål af Wayne Rooney. 

Efterfølgende var Jürgen Klopp ude og brokke sig over kendelsen, men hos hans kollega i Everton, Sam Allardyce, er der slet ikke nogen tvivl om, at dommer Craig Pawson traf den rigtige beslutning: 

– Klopp kan bare brokke sig, men der var straffespark. Det var en meget modig beslutning af dommeren, men det korrekt dømt. Det er ikke let at give den slags på Anfield, fortalte Allardyce efter kampen. 

– Jeg har set situationen igen, og Lovren skubbede ham helt tydeligt. Vi har tidligere set dommere, der har haft svært ved at give den slags straffespark, men det var en rigtig beslutning.

Liverpool havde flere muligheder for at afgøre kampen, men skarpheden svigtede hos Sadio Mané & Co., der for sjette gang i sæsonen måtte tage til takke med uafgjort. 

Næste opgave for Jürgen Klopps mandskab er på onsdag mod West Bromwich, mens Everton samme aften møder Newcastle. 

Annonce