Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alisson får kamp til stregen: Adrián vil være førstevalg i Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
17.10.2019 Kl. 12:39
Adrián vil forsøge at holde Alisson fra at vende tilbage som førstevalg i målet hos Liverpool. Han ved dog godt, at det kan blive særdeles svært.

Nogle målmænd har det tilsyneladende fint med at sidde på bænken i store dele af karrieren. Men det er ikke tilfældet for Adrián.

Den 32-årige spanier blev hentet til Liverpool i sommerens transfervindue, og han startede som andetvalg efter Alisson, men da brasilianeren blev skadet, greb den tidligere West Ham-keeper chancen.

Han har leveret på et yderst acceptabelt niveau, men der er alligevel lagt op til, at han nu ryger på bænken igen, hvor Alisson er klar til at spille igen efter sin lægskade. Det er dog ikke en situation, som Adrián frivilligt accepterer.

– Da jeg skrev under med Liverpool, vidste jeg, at der ventede en stor udfordring i min karriere, og jeg tror, at konkurrencen gør os bedre. Så at have to førstevalg i truppen er godt for os begge, siger Adrián til the Telegraph og uddyber:

– Det er en god beslutning for manageren, fordi alle vil have den bedste, og vi har to førstevalg. Det er ikke min mentalitet at være andetvalg, og slet ikke når jeg er 32 år. Måske vil jeg om fire, fem år sige noget andet, men det er meget bedre end at være i en komfortzone som førstevalg, hvor andetvalget siddet på bænken for evigt.

Adrián er klar over, at Alisson har en stor stjerne hos Jürgen Klopp, men spanieren håber på, at han kan få sin chance for at spille i en anden turnering, hvis Alisson bliver den foretrukne mellem stængerne i Premier League.

I de seneste sæsoner har Adrián primært været reservemålmand i West Ham.

Annonce