Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alisson afslører sine planer efter Liverpool: Vil til denne klub

Af Emil Plovgaard
19.09.2021 Kl. 08:24
Den brasilianske Liverpool-målmand, 28-årige Alisson, satte for nylig sin underskrift på en kontraktforlængelse med Liverpool, men allerede nu har han planer for, hvad der skal ske efter.

Den brasilianske Liverpool-målmand, 28-årige Alisson, satte for nylig sin underskrift på en kontraktforlængelse med Liverpool.

Går alt efter planen, er Alisson at finde på Anfield de næste seks år, men allerede nu har han planer for, hvad der skal ske herefter.

Får han chancen, vil han gerne vende tilbage til Internacional fra Brasilien – det var også her, hans karriere startede.

Siden da gik turen til AS Roma, som han blev solgt fra for 67 millioner pund til Liverpool i 2018.

– Jeg er den type person, som har et langsigtet perspektiv og langsigtede planer, siger Alisson i et interview med Soccer Saturday forud for opgøret mod Crystal Palace lørdag.

– Jeg er glad for at være her. Min familie og jeg er faldet godt på plads. Det er et anderledes land og kultur, men vi er glade for at være her, og børnene er virkelig glade, fortæller brasilianeren.

– Jeg har intet problem med at spille min karriere til ende i England, men jeg har naturligvis et ønske om at spille for min gamle klub i Brasilien, lyder det videre.

Annonce