Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold: Jeg skylder Klopp alt

Af Anton Røjmer Dalsgaard
09.10.2019 Kl. 07:41
Liverpools Trent Alexander-Arnold ved ikke, hvor han havde været, havde det ikke været for Jürgen Klopp.

21-årige Trent Alexander-Arnold fik sin debut for Liverpool for tre år siden, og han har ikke set sig tilbage siden.

Sidenhen er den unge højreback blevet fast mand for klub og landshold på en og samme tid.

Spurgt om, hvad han skylder Klopp svarede han:

– Alting, hvis jeg skal være ærlig. Uden ham ved jeg ikke, hvad der var sket. Han er den, der har givet mig flest muligheder – flere muligheder end jeg kunne drømme om, sagde talentet ifølge Daily Mail.

– Han har haft meget tillid og håb for mig personligt, og jeg prøver at tilbagebetale ham hver gang, han har gjort det.

Klopp har nu været fire år på Anfield, og Alexander-Arnold indrømmer, at han fra starten viste, at han havde interesse i at promovere de unge spillere.

– I løbet af de første uger var han på akademiet for at se de unge gutter, og det gav os håb, og det var et budskab til klubben om, at han ville bruge de unge spillere og give os chancer, sagde højrebacken.

– Han har vist over den fireårige periode, at han har givet de unge spillere deres chancer og givet dem muligheder, og selvfølgelig er jeg en af de unge spillere, der har fået en chance.

Liverpool går ind til landskampspausen med maksimumpoint i Premier League og fører derfor fortsat ligaen.  

Annonce