Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alexander-Arnold afslører sit andet yndlingshold: De minder om Liverpool

Af Morten Bruun Jørgensen
23.03.2020 Kl. 21:58
Der er et andet hold, der også falder i Trent Alexander-Arnolds smag, men han tænker nu alligevel ikke på at skifte klub.

Trent Alexander-Arnold er en rigtig Liverpool-dreng, men han har også et andet hold, han holder meget af.

Over for London Evening Standard fortæller den engelske landsholdsspiller således, at han godt kan lide Barcelona, der ifølge forsvarsspilleren har flere ligheder med Liverpool.

– Jeg vil sige, at mit andet favorithold er Barcelona. Jeg føler, at de har nogle af de samme værdier og overbevisninger som Liverpool.

Men Trent Alexander-Arnold har dog ingen planer om at vende snuden mod Spanien engang i fremtiden.

– Jeg tjekker op på alle ligaerne. Det er ikke noget, jeg nogensinde har tænkt rigtigt over. Jeg har altid elsket Liverpool. Jeg har altid holdt med dem. Jeg har altid spillet for dem.

– Så jeg har aldrig haft grund til at tænke på det. Ja, selv nu sidder jeg ikke i min stue og dagdrømmer om at spille et andet sted, siger højrebacken.

Sidste år i maj var Trent Alexander-Arnold med til at sende Barcelona ud af Champions League, da han leverede assisten til Divock Origis afgørende 4-0-scoring på Anfield.

Annonce