Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aldridge: Liverpool burde hente Koulibaly som Van Dijks partner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.01.2019 Kl. 09:53
Den forhenværende Liverpool-angriber foreslår, at The Reds henter endnu en stjerneforsvarer.

Blillig bliver han ikke, Kalidou Koulibaly,  men John Aldridge så gerne, at Liverpool gentog successen med Virgil Van Dijk og investerede i endnu en stjerneforsvarer.

The Reds er hårdt ramt af skader i bagkæden i øjeblikket,  men den forhenværende klubangriber så hellere, at Liverpool fandt den store tegnedreng og købte den færdige vare i stedet for eventuelle lappeløsninger.

– Dette er ikke tidspunktet, hvor Liverpool burde trykke på panik-knappen,  men jeg opfordrer klubben til at overveje et skifte, som får den sidste brik i mesterskabs-puslespillet til at gå op, fortæller Aldridge til Irish Independent.

Han så gerne, at klubben erstattede Dejan Lovren – og helst nu frem for senere.

– Jeg tror, at Dejan Lovren skal erstattes før snarere end senere, hvis dette hold skal blive en succes. Vi har set, hvor stor Van Dijks indflydelse har været, og jeg tænker, at et køb af endnu en esjterneforsarer som Kalidou Koulibaly kan give Klopps mandskab det bid, som de mangler i bagkæden, vurderer Aldrigde.

– De bedste mostanderhold fortsætter med at gå målrettet efter Dejan Lovren, da han har en tendens til at tabe koncentration undervejs i kampene, og derfor mener jeg, at Van Dijk har brug for en partner fra øverste hylde.

Liverpool brugte £75 millioner på at hente Virgil Van Dijk, hvilket gjorde hollænderen til den dyreste midterforsvarer nogensinde.  Meget tyder dog på, at klubben atter skal sprænge den rekord, hvis man agter at følge opfordringen fra Aldridge og hente Koulibaly.

Napoli forlanger angiveligt tæt på £100 millioner for at sælge senegaleseren. 

Annonce