Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alderweireld storroser 'fremragende' debutant efter Liverpool-nederlag

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.01.2020 Kl. 21:21
Tottenham tabte lørdag 1-0 til Liverpool, hvilket ikke skyldtes debutanten Japhet Tanganga, der imponerede med en flot debut-præstation.

Det er ikke længere nogen skam at tabe til Liverpool – end ikke på hjemmebane. Derfor var der også roser at høste for nogle af Tottenham-spillerne efter lørdagens nederlag til The Reds.

En af de spillere, der blev talt mest om var til stor overraskelse 20-årige Japhet Tanganga, der greb sin chance og debuterede med en overbevisende præstation.

Dette var forsvars-kolegaen Toby Alderweireld også særdeles begejstret over, hvilket han delte i et interview efter kampen.

– Jeg mener, at Tanganga spillede en fremragende kamp, indledte belgieren.

– Det var godt for ham, at han havde en hel uges træning med os forinden, så han også kunne nå at blive sat helt ind i, hvordan han skulle spille rent taktisk. Det hjalp ham tydeligvis.

Japhet Tanganga er et produkt af Tottenhams eget akademi, hvor han har spillet siden, han var 10 år.

Annonce