Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aldersgrænse: Her er Liverpools transferstrategi

Af Jeppe Augustsen
18.01.2022 Kl. 10:04
Liverpool har en klar transferstrategi, når det gælder de store signings.

Vinterens transfervindue ser ud til at blive et stille et af slagsen for Liverpools vedkommende.

Trods adskillige spillere, der bliver rygtet til Anfield, vil der formentlig ikke blive hentet et nyt ansigt til Merseyside-klubben i denne omgang. Det skriver The Athletic.

I stedet gør Jürgen Klopp & Co. sig klar til en stor sommer, hvor de allerede nu har udpeget flere spillere, som de potentielt vil gå efter. 

The Athletic erfarer, at Liverpool vil hente spillere, som ikke er færdigudviklede, men i stedet spillere, som fortsat har et stort potentiale. 

Derfor øjner de også spillere, som er 25 år eller under, når de skal ud og investere store penge i nye spillere.

Det var også tilfældet, da de i sommeren 2020 hentede Diogo Jota i Wolverhampton for £45 millioner, som nu er 25 år og er blevet en stor profil i deres offensiv. 

The Athletic har tidligere berettet og melder stadig, at Jarrod Bowen fra West Ham er en spiller, som de holder øje med. 

Han fyldte 25 år i december og har udviklet sig til at være en stjernespiller for Moyes' tropper.

Transfervinduet er i fuld gang: Vi opdaterer på alle de seneste nyheder i Transfer Live her

Annonce