Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alba ville tage imod Morata med åbne arme i Barcelona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.12.2018 Kl. 09:01
Den spanske venstreback insisterer på, at landsmanden fra Chelsea ville være mere end velkommen i Barcelona.

Chelsea har måske – måske – muligheden for at sælge Alvaro Morata til Barcelona, efter rygtebørsen torsdag kædede angriberen sammen med et skifte til Camp Nou, og nu begynder Jordi Alba sågar at kaste brænde på transferbålet.

Han ville nemlig tage imod Morata med åbne arme, skriver Daily Mirror.

– Morata er en spiller, som jeg sætter stor pris på, og han har været en topspiller gennem mange år,  sagde Alba angiveligt torsdag.

– Hvis rygterne er sande, ville han være meget velkommen her ligesom alle andre nye spillere.

Moratas agent har ifølge de seneste rygter været i kontakt med La Ligas førerhold og diskuteret en mulig handel i det kommende vintertransfervindue.  Daily Mirror skriver, at en lejeophold med købsforpligtelse efter denne sæson virker som den mest sandsynlige aftale. 

Annonce