Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Alabas lønkrav er absurde: Liverpool, City og Chelsea holder igen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.03.2021 Kl. 11:55
Sport Bild skriver, at kun en europæisk storklub lige nu er klar til at imødekomme den løn, som David Alaba efterspørger.

Intet i denne verden er gratis. Heller ikke David Alaba, selvom han officielt har bekendt kulør og meldt ud, at han forlader Bayern München på en fri transfer til sommer.

Men med frie transfers følger typisk også en sign on-bonus samt ekstra høje lønninger, fordi transfersummen er sparet. I Alabas tilfælde er kravene bare så høje, at de hidtil har fået Liverpool, Manchester City og Chelsea til at træde et skridt tilbage fra muligheden for at signe ham.

Det skriver Sport Bild.

Fabrizio Romano og andre pålidelige journalister har meldt ud, at den 28-årige østriger har en verbal aftale med Real Madrid om at skifte, men selv det spanske storhold er ude af stand til eller ønsker ikke at imødekomme de lønkrav, som forsvareren forlanger, hvis man skal tro Bild.

Samme årsag skulle også holde Liverpool, Chelsea, City og FC Barcelona fra fadet. Derfor er den eneste europæiske storklub, som faktisk er villige til at give Alaba, hvad han ønsker, Paris Saint-Germain. Østrigeren havde bare foretrukket et skifte til spansk fodbold, så nu må han angiveligt vælge mellem pengene eller sit drømmeskifte.

 

Annonce