Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agüero ovenpå operation: Jeg har det fantastisk

Af Mads Bye Marboe
12.09.2018 Kl. 17:29
Sergio Agüero missede sidste måned af sidste sæson, da han skulle opereres i knæet, men den argentinske angriber føler sig nu i fantastisk form.

Sergio Agüero har længe haft problemer med knæet, og Manchester City måtte undvære argentineren i sidste måned af sidste sæson, da han skulle opereres for skaden.

Den 30-årige angriber ser dog ud til at være ovenpå igen efter operationen og har allerede nettet fem gange i sæsonen, og hovedpersonen føler også selv, at han har det fantastisk og spiller på et højt niveau.

– Helt ærligt, jeg har det fantastisk. Dr. Cugat gjorde et fantastisk stykke arbejde med mit knæ, og nu føler jeg ingen form for ubehag. I løbet af de sidste fem år har jeg følt smerte, og da sidste sæson nærmede sig sin afslutning, besluttede vi, at det ville være bedst at starte på behandlingen – og resultaterne var meget positive.

– Jeg ved ikke, om det har været den bedste start på en sæson for mig, men jeg har aldrig følt mig bedre tilpas. Det viser mit spil. Udfordringen er nu, at jeg holder mit niveau og arbejder non-stop på at blive på det, siger han til klubbens hjemmeside.

Agüero har blandt andet scoret hattrick i 6-1-sejren over Huddersfield.

Annonce