Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aguero har store ambitioner: Champions League-triumf er målet næste sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.05.2019 Kl. 11:45
Manchester City-angriberen ønsker at vinde klubbens første Champions League-titel næste sæson - og potentielt selv nappe en Ballon d'Or i processen.

Manchester City vandt søndag mesterskabet for andet år i træk,  men holdet, som af mange betragtes som jordens stærkeste,  har endnu succes i Champions League til gode.

Derfor mener Sergio Aguero også, at Mestrenes Turnering er holdets helt store udfordring næste sæson,  hvor han selv håber på at kunne blande sig i opløbet til Ballon d'Or-uddelingen.

– Det er på tide, vi vinder Champions League.  Det var også vores mål i år,  men der sker bare visse ting i fodbold,  siger Aguero ifølge Manchester Evening News og refererer til Fernando Llorentes afgørende mål i kvartfinalen, som sendte Tottenham videre i stedet for The Citizens.

– Vi røg ud på sådan en lille marginal,  en albue, som var offisde, men næste sæson forsøger vi igen at kæmpe til det allersidste i Champions League, siger Aguero,  der har så stor tiltro til egne evner, at han godt kunne se sig selv vinde Ballon d'Or-trofæet.

Skal det ske, kræver det dog også, at City præsterer i næste sæsons Champions League.

– Når alt kommer til alt, så tror jeg, du bliver nødt til at være i Champions League for at have chancen for at vinde Ballon d'Or,  siger Aguero.

 

Annonce