Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent til Mourinho: Kane skal væk, hvis min klient skal til Tottenham!

Af Marcus Sørensen
30.05.2020 Kl. 10:11
Victor Osimhens agent afslører, at han til José Mourinho har sagt, at angriberen kun vil til Spurs, hvis klubben sælger topscorer Harry Kane.

Nigerianske Victor Osimhen er et varmt navn i Europas topklubber i øjeblikket. 

Den 21-årige Lille-angriber har markeret sig flot i denne sæson, hvor det er blevet til 13 mål og fire assists.

Klubber som Liverpool, Manchester United, Chelsea og Tottenham meldes interesserede i Osiemhen. 

Spillerens agent Ariyo Igbayilola afslører nu, at han har snakket med Spurs-manager José Mourinho om klubbens interesse, der dog afhænger af, at Harry Kane forlader Tottenham, så nigerianeren kan få fast spilletid.

– Vi har fortalt Mourinho, at hvis han vil have Victor (Osimhen, red.), skifter Harry Kane så?, fortæller agenten ifølge London Evening Standard.

– Hvis Kane stadig spiller for Tottenham, kommer Victor så til at spille? Han vil altid blive bænket til fordel for ham.

– Han (Osimhen, red.) har brug for en klub, hvor han kan spille fuld tid uge efter uge. Ikke en klub hvor han sidder på bænken, slutter Igbayilola.

Osimhen fik debut for det nigerianske landshold for tre år siden i en alder af 18 år.

Annonce