Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent Cazorla bekræfter opkald: Arsenal har spurgt ind til min holdkammerat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2020 Kl. 09:52
Den tidligere Arsenal-profil fortæller, at Arsenal har forhørt sig om en ung Villarreal-profil.

Hvorfor bruge en scout, når man bare kan ringe til sin tidligere spiller og høre, om nogle af hans nuværende holdkammerater er en transfer værd?

Det har Arsenal i hvert fald gjort med Villarreal-talentet Samuel Chukwueze.

Santi Cazorla afslører nemlig, at hans tidligere klub har ringet for at høre, om den 20-årige nigerianske winger er klar til at tage skridtet op til Premier League.

– Arsenal har spurgt mig, om jeg mente, at Chukwueze var klar til at tage hoppet op til Premier League, fortæller Cazorla til Marca.

Adskillige engelske klubber såsom Chelsea og Liverpool er blevet sat i forbindelse med Villarreals unge Super Eagle, og France Football skrev tidligere på ugen, at Liverpool faktisk bød €35 millioner sidste måned.

I øjeblikket føler Cazorla dog, at det ville være bedre at give Chukwueze tid til at udvikle sig endnu mere i Villarreal.

– Det er godt, at hold er interesserede i unge spillere fra Villarreal, men lige nu beder jeg dem om at lade dem være, siger den tidligere Arsenal-maestro.

– De skal stadig tage nogle skridt fremad. De har gode personligheder og har fødderne plantet solidt i jorden.

 

Annonce