Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste Liverpool: Stjerne bryder tavsheden efter stor polemik

Af Christian Frese
03.10.2024 Kl. 11:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det fik enorm opmærksomhed, da Martin Zubimendi i sommer afviste en mulighed for at forlade Real Sociedad og skifte til Liverpool.

Siden er rygterne gået på, at midtbanemanden skulle have fortrudt sin beslutning, men de spekulationer lukker han nu selv ned for.

Med afvisningen af Liverpool forblev Zubimendi, trods ugers rygter om et skifte, i sin barndomsklub.

– Jeg fortryder det ikke. Jeg kan ikke tænke over det efter fire eller fem kampe efter starten af en ny sæson. Jeg tog min beslutning, som jeg tænkte var den bedste. Resultaterne påvirker mig ikke. Jeg ser potentiale i det her hold. Du skal bare se os træne, og jeg er spændt på, om vi kan få en god sæson, siger Zubimendi ifølge det basiske medie Noticias de Gipuzkoa.

– Det er sandt, at det (skriverierne, red.) gjorde mig lidt ukomfortabel, fordi det forstyrrede, og i sidste ende isolerede jeg mig selv og tog den beslutning, som jeg tænkte var den rette. Jeg vil være rolig til vinter.

Pressemødet før torsdagens hjemmekamp i Europa League mod Anderlecht var første gang, at den 25-årige talte til pressen, efter at transfervinduet lukkede.

Ifølge Fabrizio Romano afviste Zubimendi Liverpool, fordi han har ubetinget kærlighed til Real Sociedad, hvor han har spillet hele sin karriere.

Han havde ellers fået et langt økonomisk tilbud, der var langt bedre i Liverpool (efter rygterne tre gange så stort).

Tidligere har Zubimendi også været genstand for interesse fra Arsenal og Bayern München, men de to storklubber har også måttet sande, at spanieren bare har det rigtig godt i Baskerlandet.

Liverpool skulle nu i stedet have rettet blikket mod andre spillere end Zubimendi, som ifølge tidligere meldinger fra Noticias de Gipuzkoa meget vel kan forlænge sin kontrakt i Baskerlandet.

Et andet medie mener dog at vide, at Zubimendi hellere vil spille for en helt anden klub end Sociedad og Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce