Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftalen er på plads: Crystal Palace har fundet ny manager

Af Morten Bruun Jørgensen
23.06.2021 Kl. 19:01
Det ser ud til at blive Lucien Favre, der skal overtage trænerposten hos Crystal Palace.

Crystal Palace har fundet manden, der skal tage over efter Roy Hodgson.

Det skriver The Athletic.

Premier League-klubben er nået til enighed med Lucien Favre, og nu er arbejdet med at få en arbejdstilladelse til den 63-årige schweizer gået i gang.

Han har indgået en treårig kontrakt med Crystal Palace, der håber på, at han kan stå i spidsen for træningen, når spillerne vender tilbage på træningsbanen den 5. juli.

Favre, der for syv måneder siden forlod Dortmund, har stor erfaring fra Bundesligaen, og derudover har han også stået i spidsen for OGC Nice.

Ydermere er han kendt for at spille en offensiv omgang fodbold, mens han også er glad for at bringe unge spillere op på førsteholdet.

Det er der også brug for i Crystal Palace, der har en aldrende trup og med en del spillere, som har kontraktudløb ved udgangen af måneden.

Annonce