Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale med Real Madrid: Chelsea-profil forlader Stamford Bridge

Af Jeppe Augustsen
08.12.2021 Kl. 08:48
Chelsea og Thomas Tuchel forventes at må vinke farvel til midtstopperen, Antonio Rüdiger, til sommer.

Antonio Rüdiger er formentlig i gang med sin sidste sæson for Chelsea.

Klubben og midtstopperen har været i dialog om en ny kontrakt, fordi den står til at udløbe efter denne sæson, men de kan ikke nå til enighed.

Eurosport erfarer, at det er så godt som sikkert, at tyskeren forlader The Blues næste sommer – og det bliver med stor sandsynlighed til fordel for Real Madrid.

Ifølge The Independent har Real Madrid og Antonio Rüdiger været i dialog, og der skulle være en mundtlig aftale mellem parterne om et sommerskifte.

Chelsea og Antonio Rüdiger har efter sigende ikke været i så intense forhandlinger, da parterne har været langt fra hinanden rent økonomisk. 

I stedet fokuserer Chelsea på at forhandle nye aftaler på plads med Andreas Christensen og Cesar Azpilicueta.

Annonce