Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Topklub i Premier League overvejede at hente Ronaldo efter United-exit

Af Emil Plovgaard
04.04.2023 Kl. 13:16
Cristiano Ronaldo skiftede i stedet til Al-Nassr.

Daniel Levy og Antonio Conte overvejede at hente Cristiano Ronaldo til Tottenham. 

Det skriver Daily Mail.

I sidste ende valgte duoen, der på det tidspunkt begge var på kontrakt i Spurs og fortsat havde et godt forhold til hinanden, at droppe en mulig handel.

LÆS OGSÅ: Christian Eriksen er tilbage

Ronaldo ledte efter en anden klub end Manchester United på det tidspunkt og helst en, der spillede i Champions League. Portugiseren gjorde det svært for sig selv, ved at give et eksplosivt interview med Piers Morgan, hvor han lagde hovedet på blokken. Der var ingen anden udvej end et exit.

Ronaldo skrev i stedet under med Al-Nassr fra Saudi-Arabien, hvor han blev den bedst betalte spiller i hele verden.

Conte er heller ikke længere at finde i Spurs, eftersom at han i slutningen af sidste måned forlod klubben efter en gensidig opsigelse. Det skete efter et interview i kølvandet på 3-3-kampen mod Southampton, hvor italieneren satte spørgsmålstegn ved spillerens attitude og vilje.

– Vi har 10 kampe tilbage i Premier League, og vi er nødt til at kæmpe for en plads i Champions League. Vi er alle nødt til at arbejde i den samme retning. Alle er nødt til at træde i karakter for at sikre den højest mulige placering for vores klub og forrygende, trofaste tilhængere, lød det fra bestyrelsesformand, Daniel Levy, i forbindelse med afskeden.

Nu er arbejdet gået ind med at hente en permanent afløser til trænersædet i Tottenham, som Cristian Stellini sidder på sæsonen ud.

Trods en trænerfyring, er Tottenham i øjeblikket at finde på fjerdepladsen i Premier League.

LÆS OGSÅ: Kane har truffet afgørende beslutning

LÆS OGSÅ: PL-gigant intensiverer jagten på Højlund

Annonce