Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Sådan kan Champions League og Europa League blive afviklet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
30.05.2020 Kl. 18:58
Champions League og Europa League står til at blive afviklet, så snart de hjemlige turneringer er færdigspillet.

Fodbolden ruller igen i flere ligaer, og Premier League står til at blive sparket i gang igen den 17. juni.

Champions League og Europa League er fortsat suspenderet, og det vides endnu ikke, hvornår de resterende kampe bliver afviklet.

Angel Torres, der er præsident i Getafe, har i dag afsløret, at UEFA muligvis vil afvikle de to turneringer i august.

De planlægger yderligere, at knockout-kampene fra kvartfinalerne og fremefter skal afvikles i én by, hvor der kun er tale om én kvalifikationskamp. 

– UEFAs idé er at spille Champions League og Europa League i én kamp på ét venue fra kvartfinalerne, selvom det endnu ikke er bekræftet, siger Angel Torres til Cadena COPE ifølge Daily Mirror.

– Der vil blive truffet en beslutning den 17. juni, lyder det fra Getafe-præsidenten.

Annonce