Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Så meget kan Newcastle bruge til vinter

Af Emil Plovgaard
16.10.2021 Kl. 10:51
Deciderede stjernespillere bliver der ikke råd til at hente i det kommende transfervindue.
Newcastle kan bruge i omegnen af 40 til 50 millioner pund i det kommende transfervindue. Det erfarer The Athletic.
 
Ifølge selvsamme medie, kigger de nye ejere i øjeblikket på flere spillere til en værdi af 15 millioner pund, og på den måde kan man forbedre truppens niveau gradvist.
 
Der bliver altså ikke tale om et quick-fix, hvor klubben henter deciderede stjernespillere ind, som Newcastle ellers har været sat i forbindelse med.
 
Først og fremmest handler det om at sikre overlevelse i denne sæson, så der i det hele taget er spillere, som er villige til at tage til Newcastle.
 
Newcastle ligger i øjeblikket på 19. pladsen, og der er et point op til Southampton, der ligger over stregen.
 
I denne weekend møder Newcastle på hjemmebane Tottenham, og det er blevet bekræftet, at Steve Bruce får lov til at få sin kamp nummer 1.000 som manager i dén kamp.
Annonce