Afsløring: Manchester United lurede på ny PSG-signing
I midten af juli i år vendte Xavi Simons tilbage til Paris Saint-Germain i et skifte fra PSV Eindhoven.
Siden da er han blevet udlejet til RB Leipzig for resten af sæsonen, for hvem han har imponeret indtil videre.
I sine første seks kampe for klubben har han scoret tre mål og lagt op til yderligere fire.
Den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano kan nu fortælle, at Erik ten Hag var meget opsat på at hente Simons i sommerens løb, og at den engelske storklub på et tidspunkt var favoritter til at sikre sig en underskrift.
PSG valgte dog at gøre brug af en tilbagekøbsklausul, før interessen fra United blev gjort konkret.
– I sommer overvejede Manchester United Xavi Simons som en mulighed. De havde nogle samtaler. Erik ten Hag var opsat på at bringe Xavi Simons til Manchester United, men så kom PSG og aktiverede tilbagekøbsklausulen, som de havde i kontrakten med PSV Eindhoven.
– Men i det tilfælde, at spilleren havde valgt at blive hos PSV Eindhoven og sige nej til PSG's tilbud, var Manchester United store favoritter, siger Romano i et interview med The United Stand.
Simons var i fremragende form for PSV Eindhoven i den forgangne sæson, hvor han scorede 22 gange og assisterede 12 gange i sine 48 kampe for den hollandske storklub. De fremragende tal førte naturligvis til, at Simons var en meget ombejlet person på transfermarkedet.
Manchester United er i øjeblikket inde i en elendig stime, hvilket understreges af forfærdelig statistik – læs mere her.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han