Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Manchester United blev tilbudt ung komet til spotpris i 2019

Af Emil Plovgaard
04.08.2022 Kl. 06:42
Tilbage i 2019 mente man dog, at prisen var for høj.

Manchester United kunne have fået fat i Salzburg-angriberen Benjamin Sesko for en særdeles gunstig pris tilbage i 2019.

Således skriver The Athletic, at De Røde Djævle blev tilbudt Sesko til en pris på tre millioner pund, svarende til knap 27 millioner kroner.

Et skifte blev dog ikke en realitet for den slovenske angriber, der i stedet skiftede fra Domzale til Red Bull Salzburg.

Manchester United gik ikke fuldbyrdet ind i jagten på Sesko dengang, fordi man mente, det var for en høj pris, skriver mediet videre.

Tre år senere, er man dog igen interesseret i sloveneren. Det bliver dog til en noget anden pris, hvis man vil have fingrene i angriberen denne sommer.

Forleden kunne Manchester Evening News fortælle, at Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, har holdt et møde med Benjamin Seskos agent.

Chelsea er desuden også interesseret i 19-årige Sesko, der trods sin unge alder allerede står noteret for 13 A-landskampe for Slovenien.

Annonce