Afsløring: Hjulmand med store overraskelser mod Slovenien
Jannik Vestergaard har slet ikke været udtaget til det danske landshold siden juni 2022, men i aften starter Leicester-profilen inde for landsholdet i den vigtige kamp mod Slovenien.
Det kan B.T. nu afsløre.
Mediet rapporterer, at Vestergaard starter i det centrale forsvar sammen med Andreas Christensen og Joachim Andersen, og dermed tyder det altså på, at Kasper Hjulmand går med et tremandsforsvar og wingbacks.
Derudover går meldingen også på, at formstærke Kasper Dolberg er bænket til fordel for Yussuf Poulsen i angrebet, mens også Thomas Delaney er med i startopstillingen igen.
I denne sæson har Jannik Vestergaard fået en stor rolle i det centrale forsvar for Leicester efter at have været helt ude i kulden i sidste sæson.
Til denne landsholdssamling er anfører Simon Kjær ikke med grundet en skade, og det har nu givet chancen til den tidligere Premier League-spiller.
Der er kampstart klokken 20.45, og omtrent en time før forventes startopstillingerne at lande.
TOPHISTORIER LIGE NU