Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: Guardiola advarede Barcelona inden City-køb

Af Emil Plovgaard
01.10.2021 Kl. 20:14
Manchester City-træner Pep Guardiola advarede angiveligt FC Barcelona om et forestående køb.
De forsvarende Premier League-mestre fra Manchester City tillod i løbet af sommeren en række spillere at forlade klubben.
 
Jack Harrison og Angelino blev solgt til henholdsvis Leeds og RB Leipzig, mens Lukas Nmecha røg til Wolfsburg.
 
Den største afgang i sommerens transfervindue blev dog uden Sergio Agüero, der skiftede til FC Barcelona.
 
Efter hans kontrakt løb ud, valgte den 33-årige argentiner at fortsætte sin karriere hos FC Barcelona.

Guardiola advarede Barca inden Garcia-transfer

Han var dog ikke den eneste spiller, der skiftede City ud til fordel for FC Barcelona. Det gjorde også 20-årig Eric Garcia.
 
Midtstopperen har i sin korte tid i klubben skuffet en håndfuld gange, og blev udvist i det nylige 0-3-nederlag til Benfica i Champions League.
 
Nu kan El Nacional så fortælle, at FC Barcelona rent faktisk blev advaret, inden de købte Eric Garcia fri af sin kontrakt med Manchester City.
 
Hans tidligere manager Pep Guardiola fortalte nemlig catalanerne, at de ikke burde bruge ham på førsteholdet til at starte med.
 
Helt specifikt pegede Guardiola på hans manglende erfaring i store kampe.

Koeman lyttede ikke

Det lader dog ikke til, at Ronald Koeman har valgt at lytte til sin trænerkollega.
 
Hollænderen var af den overbevisning, at Garcia kunne lære sin rolle at kende ved siden af Gerard Pique, men indtil videre er det ikke gået efter planen.
 
Dermed forventes det, skriver El Nacional, at enten Ronald Araujo eller Clement Lenglet vil blive bragt i spil i det catalanske midterforsvar.
Annonce