Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afgørende snak i næste uge: Kane vil med Grealish til Manchester City

Af Jeppe Augustsen
31.07.2021 Kl. 19:26
Harry Kane har ét ønske denne sommer - at skifte til Manchester City.

Meget tyder på, at Manchester City henter Jack Grealish i Aston Villa for en sum af £100 millioner.

Manchester City er også blevet rygtet kraftigt sammen med Harry Kane, og han vil også gerne skifte til Etihad Stadium. Det skriver Daily Telegraph.

Ifølge avisen vender angriberen tilbage til Tottenham efter sin ferie, og her vil han have en snak med Daniel Levy, Fabio Paratici og Nuno Espirito Santo omkring sin fremtid, hvor han vil slå fast, at han ønsker at gøre som Jack Grealish og skifte til Manchester City.

Det vil dog kræve et større bud fra Manchester City, hvis de skal have fat i Harry Kane.

Tidligere har der været nævnt en pris på £150 millioner, hvis Daniel Levy og Tottenham overhovedet skal overveje et salg, og dermed skal Manchester City slå transferrekorden to gange, hvis de også vil have fingrene i Tottenham-stjernen.

Annonce