Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærlige Kante: Vi har ikke fået en god sæsonstart

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.09.2019 Kl. 09:21
Chelsea-stjernen føler ikke, at starten på sæsonen har været acceptabel.

Frank Lampards unge mandskab har vist lovende takter, men står fortsat blot noteret for otte point i tabellen efter søndagens nederlag til Chelsea.

Derfor mener N'Golo Kante også, at man må betegne sæsonstarten som dårlig.

– Det er ikke nogen god start, og vi har meget arbejde at gøre, fortæller franskmanden til Chelseas hjemmeside.

– Vi er ikke der, hvor vi skal være, men vi kan kæmpe og ændre på det i de kommende kampe.

Kante havde selv masser fightervilje mod Liverpool, hvor han indædt løb græsset tyndt og kom på måltavlen, da The Blues reducerede til 2-1.

Desværre var en flot anden halvleg dog ikke nok til, at man kunne redde points.

– Vi spillede virkeligt godt i anden halvleg, og vi kunne score, men ikke udligne. Vi må tage de positive takter med til næste kamp, for fortsætter vi med at spille sådan her, kommer vi også til at vinde, sagde Kante.

 

Annonce