Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ærgerligt, Everton: Barca vil ikke sælge The Toffees' førsteprioritet

Af Emil Eire Frerk Olsen
05.05.2021 Kl. 15:19
Everton er interesserede i Barcelonas Ronald Araujo, men catalonierne har ikke tænkt sig at slippe forsvarsspilleren.

Everton søger en midterforsvarer til at konkurrere med Keane, Mina, Godfrey og Holgate i den kommende sæson.

Det erfarer transferguruen Fabrizio Romano, som har forhørt sig hos The Toffees vedrørende deres transferplaner, eftersom gisninger har floreret omkring, at Everton søger en en række forskellige forsvarsspillere.

Og Romano kan rigtig nok bekræfte, at Ancelotti er ude efter en midterforsvarer, mens den italienske journalist tilføjer, at Barcelonas 22-årige uruguaryaner Ronald Araujo er Evertons førsteprioritet til sommer.

Romano afslører dog i samme ombæring, at Barcelona er glade for Araujos udvikling, hvorfor de ikke har tænkt sig at slippe spilleren til sommer.

Yderligere kom Romano ind på, at der ikke er noget hold i, at Everton skulle være i færd med at forberede et bud på Juventus' Merih Demiral.

Everton sendte sidste sommer godt 25 millioner pund ud at sejle for at trække den tidligere Norwich stopper Ben Godfrey i land ved Merseyside.

Annonce