Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adebayor om stor familiekrise: Jeg tænkte på at begå selvmord

Af Jeppe Augustsen
17.11.2017 Kl. 13:18
Emmanuel Adebayor fortæller, at problemer i familien gjorde, at han havde selvmordstanker.

Emmanuel Adebayor har haft store problemer med sin familie de seneste år.

Den tidligere Arsenal-spiller skrev tilbage i 2015 om sine problemer, hvor han bl.a. skrev, at familien pressede ham til at give dem penge. Du kan læse hans udtalelser fra 2015 HER.

I et interview med So Foot taler han ud om, hvad problemerne med familien har betydet for hans mentale tilstand.

– Jeg har tænkt på at begå selvmord mange gange. Jeg holdt det for mig selv i så mange år, siger Adebayor og fortsætter:

– Det er så klamt, at det er nået det punkt, men jeg er glad for at snakke om det. Min fodboldkarriere er slut om 3-4 år, men mit familienavn vil altid være hos mig – sammen med de ækle personer. 

– Jeg har fortalt mine brødre, at vi er blevet manipuleret af vores familie. Jeg skifter ofte telefon, så flere familiemedlemmer ikke kan kontakte mig. De ringer til mig, men ikke for at høre hvordan jeg har det – de vil have penge. 

– Jeg blev engang skadet i Tottenham. De ringende til mig, da jeg var på vej til scanning, og så spurgte de mig, om jeg ville betale børnenes skolepenge. Så kunne de i det mindste spørge mig, om hvordan jeg havde det, slutter Adebayor.

Annonce