Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Adams trygler transfers: Vi burde hverken have købt Pépé, Willian eller Ødegaard

Af Emil Eire Frerk Olsen
15.02.2021 Kl. 14:03
Arsenal-legenden Tony Adams er ikke imponeret over, hvordan hans hjerteklub har handlet i de seneste transfervinduer.

Arsenal har været i gennem en karakteristisk sæson, der har været i gennem adskillige op- og nedture.

Det samme gælder The Gunners' spillerkøb i de seneste transfervinduer, hvor langt fra alle tilkomster har slået til.

Det gælder specielt for offensiven, hvor Arsenal har købt dyrt ind, alt sammen for at blive båret af klubbens egne talenter, der både fortjener og også behøver spilletid.

Klublegenden Tony Adams er træt over netop dette, hvilket han luftede for, da han talte med Premier League Productions.

– Jeg er simpelthen så irriteret over, at man hentede Pépé og Willian til, når man har to unge og sultne spillere på vej frem, indleder Adams forundret.

– Der er andre områder i truppen, hvor der er huller, vi så selv, hvor skrøbelige vi sidst var defensivt. Forsvaret har altid været det svage led.

Adams ser heller ikke lyst på tilkomsten af Ødegaard, som den tidligere forsvarsspiller ikke ser behovet for:

– Som sportsdirektør, vil du altså ikke hente en Ødegaard ind, du vil i stedet hente gode, stærke forsvarsspillere, lyder den kontante vurdering.

Trods en vaklende anden halvleg formåede Arsenal trods alt at slå Leeds med 4-2, da de to klubber tørnede sammen søndag eftermiddag.

Annonce