AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
25:05:2020 15:22
Åh nej: Premier League genoptages sandsynligvis senere end håbet

Det lader til, at Premier League-sæsonen ikke allerede bliver sat i gang den 12. juni, hvilket ellers har været håbet.


12. juni var længe sat som dagen, hvor Premier League-sæsonen kunne blive genoptaget, men det er nu usandsynligt, at det kan blive en realitet.

Det erfarer ESPN.

I stedet vil Premier League-klubberne sigte efter at kunne tage hul på sæsonen igen på en anden fredag senere i juni.

I løbet af denne uge skal der afholdes en lang række møder, hvor det er håbet, at der vil blive fundet frem til, hvornår sæsonen kan komme i gang igen.

Første skridt er dog at skulle tillade træninger med kropskontakt mellem spillerne. Den britiske regering har nu luftet tanken om, at det skal tillades, og i løbet af de næste par døgn ventes Premier League-klubberne at træffe en endelig beslutning.

Mens den 12. juni nu lader til at være ude af billedet, virker det efterhånden mere sandsynligt, at ligaen kan starte igen den 19. eller 26. juni, hvilket også vil give spillerne mulighed for at få tre ugers træning med kropskontakt, hvilket flere klubber har efterspurgt.

Manchester United mod Tottenham er stadig udset til at være kampen, der skal genstarte Premier League.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED