Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

92 procent Messi: Eden Hazard er spilleren som minder mest om Messi i verden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2019 Kl. 10:00
Eden Hazard er det tætteste, du kommer på Lionel Messi, viser et nyt studie.

Videnskab kan være mange ting, og det kan åbenbart også være et studie over,  hvilken fodboldspiller som minder mest om Lionel Messi.

Det er sportsdata-virksomheden Driblab, der ved at have analyseret hele 70.000 forskellige fodboldspillere er nået til den konklusion, at Eden Hazard er det nærmeste,  vi kommer på Lionel Messi.

Det lyder mærkeligt at sige højt og se på skrift,  men faktisk skulle Eden Hazard minde hele 92 procent om Lionel Messi  –   mens Kylian Mbappé er det næsttætteste vi kommer på den argentinske magiker.

Resultatet er nået ved at kigge på hele 12 områder;  Heriblandt mål per skud, nøgleafleveringer, berøringer i modstanderholdets felt og forventede antal assists per kamp.

På tre parametre skulle Eden Hazard faktisk have præsteret bedre end Lionel Messi.  Han mister færre bolde, presser bedre og laver flere succesfulde driblinger end argentineren,  som formentlig bliver hans helt store konkurrent næste sæson.

Hazard forventes stadig at forlade Chelsea denne sommer,  og Real Madrid kan altså se frem til at få deres egen Messi –  eller i hvert fald 92 procent af ham.

 

Annonce