Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

8,4 milliarder: Ingen afslutning af PL-sæsonen kan blive vanvittig dyrt

Af Morten Bruun Jørgensen
07.04.2020 Kl. 20:55
Det kan blive en særdeles bekoste affære for Premier League, hvis sæsonen ikke gennemføres. Det fortæller ligaens administrerende direktør.

Der er ikke noget at sige til, hvis Premier League er meget opsat på at få gennemført sæsonen.

For hvis det ikke sker, vil det nemlig få særdeles dyre konsekvenser. Ligaens administrerende direktør forklarer således, at det kan koste mindst 8,4 milliarder kroner, hvis sæsonen ikke færdigspilles.

– Vi har udsigt til et tab på mindst 8,4 milliarder kroner, hvis vi ikke formår at gennemføre 2019/20-sæsonen. Og fremover vil der opstå større tab, hvis alvorligheden i pandemien udvides og forlænges ind i fremtiden, skriver Richard Masters i et brev.

Samtidig gjorde han det klart, at Premier League-klubber såsom Tottenham, Newcastle og Bournemouth, der har gjort brug af statens mulighed for at sende ansatte, var i deres gode ret til at gøre det.

Liverpool har derimod trukket beslutningen tilbage om at sende de ansatte på orlov med 80 procents løn.

Annonce