530 millioner: City og Tottenham vil aktivere frikøbsklausul
Søndag blev det bekræftet, at Crystal Palace har solgt Michael Olise til Bayern München.
Men han er muligvis ikke det sidste store salg på Selhurst Park denne sommer.
Marc Guehi og Eberechi Eze tiltrækker sig interesse fra de engelske storklubber. Det melder journalisten Matt Hughes.
Ligesom Michael Olise har Eberechi Eze en frikøbsklausul i sin kontrakt.
Ifølge Matt Hughes lyder den på £60 millioner – svarende til 530 millioner kroner – og Crystal Palace kan altså ikke gøre noget, hvis en klub aktiverer den.
Og to Premier League-klubber er efter sigende klar til at betale de 530 millioner kroner.
Matt Hughes beretter, at Manchester City og Tottenham har Eberechi Eze højt på ønskelisten og er villige til at aktivere frikøbsklausulen.
Eberechi Eze er i øjeblikket i det tyske sammen med resten af den engelske landsholdslejr, som onsdag aften møder Holland i den sidste EM-semifinale.
Det forventes, at både Manchester City og Tottenham vil intensivere jagten på Eberechi Eze, når EM er slut.
Læs også: Christian Eriksen får millionerstatning